VELHOLDT OG RUMMELIG FAMILIE-VILLA PÅ HELE 252 ETAGEMETER BELLIGGENDE I AKTIVT LANDSBYMILJØ
Her finder du en charmerende og velholdt ejendom med god plads til hele familien og med dejlige udearealer, hvor solen kan nydes på terrasser og i havens hyggelige lækroge. Du kommer til at bo i en landsby med et aktivt nærmiljø, hvor GOG's højborg i Gudmehallerne er et samlingspunkt, så det gør ikke noget, hvis man er interesseret i håndbold. Alle dagligdagens fornødenheder ligger lige rundt om hjørnet, hvor både skole, idrætsfac., dagligvareindkøb, børnehave/vuggestue etc. er indenfor kort gåafstand. Der er "sikker" cykelsti, nærmest fra ejendommens indkørslen til skolen, så ungerne kan komme sikkert i skole, efter få minutter på cyklen.
Indvendigt byder ejendommen på stort bryggers med god plads til vaskefaciliteter. Herfra videre adgang til stort værelse på ca. 27 m2 med skønt lysindfald som i dag benyttes til forældresovevælse, men som har mange anvendelsesmuligheder. Fra værelset er der udgang til terrasse og have. Fra bryggers er der ligeledes adgang til pænt badeværelse og videre til husets "hjerte", i form af det store køkken/alrum i åben forbindelse til hyggelig stue med brændeovn. Fra alrummet er der trappe op til rummelig 1. sal med stort repos og 3 gode værelser.
Her er et super velplejet og overkommeligt haveanlæg med dejlige solrige terrasser og hyggelige lækroge, som inviterer til udendørs aktiviteter og afslapning. Bilen holder i tørvejr i carporten.
Vi er beliggende med blot 12 min. kørsel til Svendborg, 15 min. til motorvejen mod Odense og 20 min. til Nyborg.
Alt I alt en dejlig ejendom, som skal ses og opleves. Bestil en fremvisning allerede i dag.