BETINGET KØBSAFTALE UNDERSKREVET - SÆRDELES VELBELIGGENDE EURODAN VILLA, HVOR ALT FREMTRÆDER I INDFLYTNINGKLAR STAND MED BLA 2 NYE BADEVÆRELSER, NYT KØKKEN... OG FJERNVARME!
I et lukket vænge, hvor du kun er 5 min. gang fra det smukke rekreative område ved Lille Eng, et hop i Svendborg Sund eller hvor kajakken sættes i vandet, når det sydfyenske Øhav skal opleves, er denne smukke Eurodan villa stille og roligt beliggende. Boligen rummer bla. 4 gode børneværelser og er ideel for familien, som ønsker bedste vilkår for ungerne, hvor sportsmekkaet ved SG-Centret med svømmehal, tennisklub og SFB's boldbaner er indenfor mindre end 5 min. cykelafstand.
Boligen er indrettet med et dejligt nyt og stort køkken / alrum med karnap og udgang til delvis overdækket sydvestvendt terrasse. Der er åben forbindelse til stuen med brændeovn og parketgulve. Fra alrum er der adgang kontor/værelse, soveværelset m. adgang til lækkert nyt badeværelse med bruseniche, entre m. adg. til teenageværelse og bryggers/baggang. Herudover er der ungeafd. m. adgang til 2 skønne teenageværelser og dejligt nyt badeværelse m. bruseniche. - Der er gulvvarme i alle klinkegulve.
Her er dobbelt integreret carport m. indbygget udhus, et 22 m2 nybygget værksted / udhus, en rigtig hyggelig og solorienteret have med stor overdækket aften-terrasse, hvor den resterende terrasse kan overdækkes med el-markisen.
Årsopgørelse for 2021 vidner om en begrænset udgift til opvarmning af 160 m2 kvalitetsvilla på under kr 10.500.
Ejendommen er beliggende i en attraktiv udstykning, hvor der er kort gåafstand til daginstitution og dagligvareinskøb, 5 min. cykelafstand til Svendborg Vest og højere læreranstalter samt 10 min cykelafstand til skole, Centrum og havneområdet. Motorvejen starter kun 5 min. kørsel fra ejendommen, hvis du jobber udenfor byen.
EN ATTRAKTIVT BELIGGENDE OG HELT IGENNEM INDFLYTNINGSKLAR EJENDOM I ROLIGE OMGIVELSER, MEN TÆT PÅ ALLE DAGLIGDAGENS FORNØDENHEDER.