PRAGTFULD UTZON VILLA I "PIP-KVARTERET", MED ANDEL I HYGGELIG STRANDPARCEL NED TIL SKÅRUPSUND
Han har tegnet Operahuset i Sydney og vores stjernearkitekt Jørn Utzon har også tegnet denne smukke ejendom, som er beliggende på skønne Thurø, i et stille og rolig kvarter. 2 min gang fra det pragtfulde fællesareal ved vandet, hvor båden kan ligge fortøjret og hvor livet leves i sommerhalvåret. Her kan der bades, fiskes krabber med ungerne og kajakken kan glide i vandet til en tur rundt om vores skønne Ø eller man mødes til en gang petanque og en øl efter aftensmaden!!
Planløsningen og de helt fantastiske lysforhold, gør denne bolig unik og til den skønneste familiebolig for børnefamilien på dejlige Thurø, som er et fantastisk sted at vokse op. Her er rigtig mange børnefamilier og alle legekammeraterne bor indenfor en radius af 500 m., hvor også skolen, børnehaven, fodboldklub og idrætshallen findes, så man ikke skal bruge fritiden på at hente og bringe ungerne. Dagligvareindkøb hos Kim & Lene i Spar og sydfyns bedste bager ligger indenfor 2 min. gåafstand fra denne ejendom, så alt ligger lige rundt om hjørnet.
Boligen indeholder et aldeles pragtfuldt køkken / alrum / stue i et og er et helt fantastisk leverum. Loftet er ført helt i kip, her er brændeovn, originale parketgulve og udgang til den store syd-vest vendte træterrasse, hvor solen altid skinner. Her er entre med adgang til gæstetoilet, et dejligt stort bryggersrum / dagligdagsindgang og fordelergangen til store børneværelser (2 er pt. slået sammen til et, men er nemt at reetablere, dejligt soveværelse og et skønt badeværelse med karbad og bruseniche. I fordelergang er der skabsrum og der er udgang til den store træterrasse. - I hele boligen er loftet ført til kip og der er samme originale parketgulve overalt i boligen. - En bolig der bare skal opleves.
Her er carport, gode udhusforhold og en "nemt" anlagt have, hvor robotten klarer havearbejdet, så fritiden kan nydes i solen på terrassen eller på det skønne fællesareal ved vandet. Her kan båden ligge fortøjret ved broen 2 min gang fra hjemmet, kajakken kan sættes i vandet og en pragtfuld tur rundt om vores skønne Ø kan tage sin begyndelse eller du kan nøjes med en svalende dukkert efter dagens dont er overstået og ungerne er hentet i børnehaven. - Et pragtfuldt fristed, hvor livet leves.
EN KLASSEBOLIG, I KLASSE OMGIVELSER I ET LILLE SAMFUND MED ET GODT NÆRMILJØ