Smedestræde 4, Thurø, 5700 Svendborg

GENNEMMODERNISERET EJENDOM PÅ STILLE VEJ, LIGE MIDT I THURØS GAMLE BYDEL

GENNEMMODERNISERET EJENDOM PÅ STILLE VEJ, LIGE MIDT I THURØS GAMLE BYDEL

På et af de højest beliggende grunde midt i den gamle del af Thurø By, ligger denne skønne familievilla på 185 m2 bolig, hvoraf de 150 m2 er totalrenoveret siden sommeren 2022. Alle gulve har været oppe, der er isoleret og der er nye parketplankegulve med gulvvarme overalt. Køkken og badeværelset er nyt helt fra bunden, vægge og lofter er skiftet, taget er skiftet og der er efterisoleret samt en luft til vand varmepumpe er installeret. Denne fantastiske ejendom, søger sin nye familie.

Planløsningen siger pragtfuldt centerrum med loft til kip og ovenlysvinduer, hvor køkken / alrummet er placeret. Her er udgang til sydvendt haveanlæg og åben forbindelse til stuen, som har udgang til en delvis overdækket syd og vestvendt terrasse/have. Her er værelsesafd. med stort lækkert badeværelse med karbad og bruseniche, soveværelse, kontor / børneværelse og et ca. 30 m2 stort værelse / aktivitetsrum, som også nemt lader sig opdele til to værelser, idet der allerede er to indgange. - Herudover er der en dejlig bryggers / indgangsrum. - Overalt i denne del er der en rød tråd igennem boligen, med samme nye smukke gulve, samme flotte lofter og bare smagfuldt indflytningsklar overalt.

De sidste 35 m2 har adgang fra stuen og indeholder forældreafd. med soveværelse m. udg. til haven, pænt badeværelse m. bruseniche og fordelergang / garderoberum. - Her er indflytningsklart, men ikke helt samme stand, som førnævnte 150 m2.

Herudover er der dobbelt carport med bagvedliggende udhuse / cykelskure og i baghaven et dejligt ca. 30 m2 stort isoleret værksted (ej reg. på BBR), en stor velanlagt have og en indkørsel med plads til både campingvogn, bådopbevaring og rigelig parkering.

Du kommer til at bo midt i det skønneste nærmiljø på skønne Thurø, som vrimler med børn og med alle dagligdagens fornødenheder - skole, daginstitution, fodboldklub, idrætshal, sejlklub og lystbådehavn, bagermester, dagligvareindkøb og den lille hyggelige badestrand i Snævringen indenfor en radius af 500 m, så alt ligger lige rundt om hjørnet.

EJENDOMMEN ER INDFLYTNINGSKLAR, ENERGIOPTIMERET OG MED PLADS TIL DEN STORE FAMILIE, SOM VIL BO GODT OG PÅ EN PRAGTFULD PLET

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.