YDERST PRÆSENTABEL MURERMESTERVILLA I DET ATTRAKTIVE HØJE BØGE KVARTER
Her udbydes en af Høje Bøge kvarterets mest attraktive villaer med hele 275 etagemeter og stor præsentabel indkørsel, hvor bilen kan køres i garage bagerst på grunden. Måske kvarterets eneste villa, med plads til flere biler, trailer etc., i indkørslen. Vi er placeret solmæssigt "optimalt" med sydvestvendt have, hvor solen kan nydes hele dagen og på den skønne terrasse, med grillen tændt, ud på de lange sommeraftener. Haven er ugeneret mod naboer og overkommelig med græs, træer og buske og nyttehave bag garagen.
Vi er beliggende på en stille villavej med få minutters gang til byens pulserende liv i gågadenettet og max. 5-7 min. på cykel til skov, strand, indkøb og de mange idrætsfaciliteter i Svendborg Vest. Jobber I uden for kommunen er I på motorvejen, på under 2 min. Beliggenheden i byen bliver ikke meget bedre.
Villaen byder velkommen med flot trappe til entreen i stueplan, hvorfra der er trappe til 1. sal og kælder. Fra entreen videre adgang til "fordelerrum" med adgang til stueplans øvrige rum med pænt køkken, toilet, stort værelse/stue og 2 store stuer en-suite med flotte plankegulve og udgang til skøn solterrasse. Overalt er der en fantastisk loftshøjde, som giver en herskabelig fornemmelse. Man kan flytte ind og bruge planløsningen i stueplan, som den er, men det vil være ideelt at "flytte" køkkenet og evt. lave alrum ud mod haven og dermed skabe nye fantastiske rum. 1. sal er indrettet med fordelergang, dejligt stort badeværelse og 3 store værelser samt pulterrum. Her er ligeledes flot loftshøjde og hvis behovet er der, kan der nemt etableres endnu et værelse. Kælderen på hele 100 m2, har egen indgang fra indkørslen og her også god loftshøjde (ca. 2,20 m). Indrettet med fordelergang, stort bryggers/vaskerum, stort værksted, vikualierum, disp. rum, hvor toilet/badeværelse kan reetableres, depotrum og ikke mindst et super "teenage-/gæsteværelse" (ej bolig m2). En virkelig god kælder, som er et kæmpe aktiv for huset.
I den garagen er der masser af plads til bilen, haveredskaber og meget andet, ligesom der er god opbevaringsplads under terrassen.
Sælger har i 2023 lagt ny rygning på taget og i 2022 er kloakker renoveret, ligesom en del vinduer er skiftet de senere år.
RAMMERNE ER IDEELLE FOR DET GODE FAMILIELIV I BYEN OG MED DEN RETTE OPDATERING, HAR I MULIGHEDEN FOR AT SKABE KVARTERETS MÅSKE MEST EFTERTRAGTEDE EJENDOM. OVERTAGELSE TIDLIGST D. 01.12.2024.