Fruerstuevej 8, 5700 Svendborg

SKØN MURERMESTERVILLA MED UDSIGT TIL SVENDBORGSUND

I attraktive østre bydel, er denne skønne murermestervilla højt beliggende, med fin udsigt ned over havnen og helt til Svendborgsundbroen. Vi er "rigtigt" beliggende på solsiden af vejen med dejlig lukket have, hvor ungerne kan boltre sig og sommeren kan nydes med sol hele dagen i haven og på solterrasserne. Her er gode parkeringsforhold til flere biler i carport og indkørsel på vejsiden. Vi er tæt på alle dagligdagens fornødenheder med kort gåafstand til skole, børnehave, vuggestue, indkøb, boldbaner etc. etc. og du er på byens badestrand, i skoven eller i gågagadenettet med butikker, cafeer og restauranter mv., indenfor 5-7 minutter på cyklen. Kort sagt, en super beliggenhed, tæt på alt.

Du bliver ikke skuffet, når du træder indenfor, hvor sælgerne har opdateret ejendommen, så den fremstår indbydende og indflytningsklar. Her er højt til loftet, overalt i de store flotte lyse rum, i såvel stueplan som på 1. sal, samt en rigtig fin anvendelig kælder. Perfekte rammer for det gode familieliv.

Indretningen er som følger:

Stueplan: Entre med trappe til kælder og stueplan. Herfra fordelergang til stort lyst værelse, toilet, pænt køkken og den store flotte stue med stuk og flotte gamle plankegulve. I stuen har sælger indsat stor brændeovn fra 2019 med varmelagring og etableret varmeflytning til 1. sal, så varmen udnyttes optimalt, hvilket forventes at betyde et lavere varmeforbrug. Fra stuen er der udgang til den skønne udestue og terrasse med nedgang til haven, hvor solen kan nydes hele dagen.

1. sal: Repos, forældresoveværelse med walk-inn og udsigt til Svendborgsund, samt 2 gode børneværelser (ligeledes udsigt fra børneværelset mod haven). Herudover stort flot badeværelse. Det kunne være en mulighed at udnytte loftsrummet, hvorfra en endnu bedre udsigt kunne opnås.

Kælder: Fordelergang til pænt "gæsteværelse" (ej bolig), pænt badeværelse, vaskerum med vaske-faciliteter, stort disponibelt rum samt værksted med adgang til disponibelt rum under havestuen og videre udgang til haven.
I forlængelse af carporten er der godt brændeskur, redskabskur og plads til parkering af cykler.

Sælger isætter nye vinduer på sydsiden (stueplan, 1. sal og "kælderværelse") til forventet levering ultimo oktober.

EN SUPER INDFLYTNINGSKLAR FAMILIE-VILLA,, TÆT PÅ ALT. BESTIL EN FREMVISNING ALLEREDE I DAG.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.