Rolf Krakes Vej 51, Thurø, 5700 Svendborg

ARKITEKTONISK SMUK EJENDOM IDEEL FOR DEN PLADSKRÆVENDE FAMILIE

ARKITEKTONISK SMUK EJENDOM IDEEL FOR DEN PLADSKRÆVENDE FAMILIE

Da "Granly" blev opført i 1905, var ejendommen omgivet af frugtplantager og marker, der gik helt ned til vandet. Det var et af de smukkeste huse på Øen og er det stadig, men det trænger til en ny ejer, som vil kæle for det og bringe det tilbage til tidligere tiders storhedstid, for det er et markant og arkitektonisk smukt hus. I 1986 blev hovedhusets 174 bolig m2 i 2-plan, tilført en tilbygning på 82 m2, med 1. sal og kælder. Du skal i arbejdstøjet, men her er mulighed for en pragtvilla 100 m fra vandet og hvor idrætsfaciliteter, bager, dagligvareindkøb og lystbådehavn er indenfor 5 min. cykelafstand. - Ja, alt ligger lige rundt om hjørnet.

Det er en smuk ejendom, som kræver en gennemgribende renovering, men her er sjælden megen plads i de ca 360 etagemeter indenfor. Ude har vi en dobbeltgrund på 1.597 m2, med indkørsel fra Rolf Krakesvej og adg. fra Saugskærvej til den 92 m2 store garage/carport/værksteds-bygning med kælder.

Hovedbygningens 174 m2:
Hovedhusets planløsning består af to sammenhængende stuer på ca. 50 m2 med karnap, to gamle kakkelovne, flotte parketgulve og højt til loftet. Her er rummeligt køkken og et stort soveværelse samt entre med trappe til 1. sal.

1. sal indeholder ældre badeværelse, to store soveværelser med kik til vandet over mod Troense, møblerbar repos og et uudnyttet loftsrum til indretning af et extra værelse. - Der vil også være dem, som rydder 1. salen og indretter på ny, så udsigt og lysindfald optimeres.

Mellem- og baghus på 82 m2 (+ ej reg. 1. sal på ca 40 m2):
I mellembygningen på 16 m2 er der grovkøkken / baggang m. adgang til badeværelse, nedgang til kælder og til separat "lejlighed", som ikke er færdiggjort, men hvor rummene er lavet til køkkenet / badeværelset og stue med udgang til terrasse. Ovenover "lejligheden" er der en 1. sal (ej reg.) med et stort rum forberedt til to store soveværelser. Her er flotte parketgulve og udsigt til vandet. - Denne del ville være ideel til familiens teenagere, udlejning airbnb etc. etc.

I kælderen under baghuset er der ca 66 m2 med det skønneste værksted man kunne tænke sig. Helt ideelt for cykelentusiasten, eller dig der vil arbejde med motorcykler etc. ligesom den tidligere ejer gjorde. Her er også rigtig gode depotrum mv. Kælderarealet på ejendommen består ud over de 66 m2 her også af 57 m2 under garagen, i alt ca 123 m2.

Øvrige bygninger:
Her er en 92 m2 stor garage / carport / værksteds-bygning med en 57 m2 kælder og mange anvendelsesmuligheder: Herudover er der en muret bygning på 20 m2, som i tidernes morgen udgjorde ejendommens hønsehus.

Det er en nærmest ubeskrivelige ejendom, som skal ses for den rette bedømmelse, hvis du vil bo et stenkast fra vandet og med kort afstand til alle familiens gøremål i din kommende pragtvilla.

MULIGHEDERNES EJENDOM FOR DEN PLADSKRÆVENDE FAMILIE, SOM HAR BRUG FOR ALBUERUM UDE OG INDE.

Nyeste

Ingen ejendomme passede til dine søgekriterier.