Med kort afstand til hallen og idrætsfaciliteter ligger denne skønne ejendom fra 1917. Ejendommen er nænsomt renoveret og fremstår charmerende lys og venlig.
Stueplan er indrettet med entré/bryggers. Lyst og lækkert badeværelse med brus. Køkken med åben adgang til stue og trappe til 1. sal. Fra stuen er der adgang til udestue og spisestue som ligger 2 trin nede i forhold til stuen, hvilket har en god effekt og giver en rigtig hyggelig spisestue.
1. sal er indrettet med lys repos/ fordeler gang med adgang til 2 dejlige børneværelser og soveværelse med eget toilet.
Der er 20 m2 flisebelagt, isoleret garage. Et sted hvor man har lyst til at stå og pusle med sin hobby.
Den 545 m2 store vestvendte grund danner en perfekt ramme om huset. I haven er der anlagt en dejlig terrasse, hvor aftensmaden kan nydes mens aftensolen går ned i vest.