LYSTEJENDOM 300 M FRA BADESTRAND, SMUK NATUR OG STADIG MED KORT AFSTAND TIL "CIVILISATIONEN"
LYSTEJENDOM MED FORNEMT KIK OVER NATUR-/VÅDOMRÅDE OG LANGELANDSBÆLTET
Attraktivt beliggende ejendom, få minutters gang fra strand og hvor nærmeste nabo er alverdens fugle, som letter og lander i vådområdet på den anden side af vejen. Du er på landet, men stadig kun 5. min kørsel fra Dagligbrugsen i Spodsbjerg, 10. min. kørsel fra Ørstedsskolen og bylivet i Rudkøbing - Så ude i naturen, men tæt på "civilisationen".
Den flotte hovedbygning indeholder i stueplan: Hall med trappe til 1. sal, pænt spisekøkken m. klinkegulve m.gulvvarme og et smukt kik til vådområdet samt med et flot kik til Langelandsbæltet 300 m borte. Her er dejlig lys og venlig opholdsstue m. brændeovn og udg. til terrasse, dobbelt fløjdør til biblioteket, som har adg. til afd. med 3. gode værelser. I stueplan desuden dejligt badeværelse med bruseniche, bryggers/baggang m. udg, til ca. 30 m2 stort udhus, der kræver nogen renovering, men kunne blive et fantastisk indgangsrum for børnefamilien.
Når du går op ad trappen til 1. sal, kommer du op i en stor stue med loft til kip, massive Merbau parketgulve, brændeovn og udgang til terrasse (gelænder mangler) med udsigt over markerne mod Spodsbjerg Færgehavn. Her er også meget stort soveværelse med fornemt kik over markerne, vådområde og Storebælt, to store værelser og badeværelse med karbad.
En ejendom med 6 gode værelser, som gør ejendommen ideel for den store børnefamilie, dine/mine/vores børn, hvor trivslen kan sættes i højsædet i disse smukke omgivelser.
Ejendommen har også en rigtig god udhusbygning på over 600 m2 til alskens aktiviteter, hvor kun fantasien sætter grænser for benyttelsen. På øverste etage i denne bygning er lavet et rigtig skønt hobbyværksted med brændeovn, hvor du kan sidde ved arbejdsbordet og kikke udover det smukke landskab. Herovre er brændefyret og pillefyret placeret.
Grunden, som omgiver ejendommen, andrager ca. 12.000 m2 med folde hvor fårene græsser. Resten af matriklen er vej , som man ikke betaler skat af eller skal vedligeholde.
Der er køkkenhave med drivhus, "frugtlund med masser af frugttræer" og en stor græsplæne, som bare vil være en prægtig tumleplads for ungerne.
ET PRAGTFULDT STED FOR BØRNEFAMILIEN - MIDT I DEN SMUKKE LANGELANDSKE NATUR, 300 M FRA BADESTRAND OG STADIG TÆT PÅ DAGLIGDAGENS FORNØDENHEDER